Som indretningskonsulent og interiørstylist for private og virksomheder har jeg mere end 20 års erfaring. Jeg har rådgivet om alt fra indretning af ungkarle-lejligheden til total renovering af drømmevillaen, udbygning af familiehuset, indretning af det moderne og kreative bureaukontor i indre by eller den lokale tandlægeklinik. Med udgangspunkt i kundens verden, særlige ønsker og behov, indretter jeg private hjem og arbejdspladser, hvor farver, lys og valg af møbler skaber en rød tråd og understøtter livet for de mennesker, der skal leve og være i rummene til daglig. Uanset om der er tale om indretning af et privat hjem eller til en stor arbejdsplads, arbejder jeg ud fra den overbevisning, at et hjem skal være æstetisk, funktionelt og frem for alt personligt og roligt.

_T1P7886.jpg
_T1P7819.jpg